Derfor er kunderejsen afgørende for din forretning!

Du har sikkert hørt masser omkring kunderejsen og at den er vigtig at kende for din virksomheds succes i fremtiden. Men hvorfor er den egentlig så vigtig? Og er det ikke bare endnu en dille? Hvad er den egentlig værd?

Man kunne fristes til at sige, at det store hype og snak om kunderejsen bare er ny vin på gamle flasker.

Kunderejsen handler i korte træk om at kortlægge og forståden beslutnings- og handlingsproces, som dine kunder gennemgår – fra de får et behov, til de køber dit produkt og måske efterfølgende køber mere af dig.

Målet er, at du ved at kende kunderejsen kan give kunderne en god kundeoplevelse igennem hele købsprocessen og skabe en god kunderelation, så kunden bliver ved at komme igen. Alle undersøgelser viser nemlig at det er 5-7 gange dyrere at skaffe en ny kunde end mersælge til de eksisterende.

Der er grundlæggende ikke noget nyt i, at det er vigtigt, at du behandler kunderne ordentligt – uanset hvor de er i købsprocessen. Årsagen til at vi i dag alligevel taler så meget om kunderejsen som noget særligt er, at hele købsprocessen er blevet langt mere uforudsigelig.

Før og nu – hvad er forskellen?

I ”gamle dage” var kunderejsen relativ simpel; man lavede en reklame på fx tv, kunden henvendte sig i telefonen eller i butikken og sælgeren rådgav kunden, skabte relationer og leverede varen. Og hvis kunden havde en god oplevelse med sælgeren og produktet, vendte de tilbage.

I dag har vi som leverandører meget lidt kontrol over købsprocessen. Dels fordi kunderne via internettet er blevet langt mere velinformerede og kritiske end tidligere, dels fordi der i dag er helt uoverskuelig mange medier, vi kan annoncere og kommunikere i – og vi kan umuligt være til stede altid i dem alle.

Hvad er dine kunders kunderejse?

Har du styr på dine kunders kunderejse? Hvis ikke, så kan du måske alligevel hurtigt definere den, blot ved at stille dig selv nogle opklarende spørgsmål.

  • Hvordan og hvornår opstår behovet for dit produkt eller din service?
  • Hvad gør kunden, når han erkender, han har et behov?
  • Hvordan finder han netop dig/din virksomhed?
  • Hvad gør, at han vælger netop din virksomhed eller dit produkt?
  • Hvad gør, at han kommer tilbage og køber mere – af det samme eller andet?
  • Hvad er den værd?

Prøv at regn på, hvad du ville kunne meromsætte for, hvis bare 5% flere kunder fandt dig, valgte dig eller købte mere hos dig? Og stil dig så spørgsmålet, er der nogen steder, hvor du kunne gøre mere, for at flere kunder fandt dig, valgte dig eller købte mere hos dig?

Kom til gratis seminar

Er du nysgerrig på at fremtidssikre virksomheden ved at arbejde med kunderejsen og kundeoplevelsen, så afholder vi d. 28. august og 6. september gratis seminar i henholdsvis København og Aarhus.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *