Muligheder og udfordringer når SMV skal digitalisere

Muligheder og udfordringer når SMV skal digitalisere

 

Overvejer du, om det er relevant for din virksomhed at digitalisere? Om det overhovedet er værd at investere i digitalisering?

Start i stedet et helt andet sted. Spørg dig selv, ”hvordan skal min virksomhed skabe vækst om 3-5 år?”. Hvad er det, kunderne vil have om 3-5 år? Er det fx billigere, bedre, hurtigere, mindre, lettere…..produkter eller services?

Uanset hvad du sælger, så er én ting sikkert: Verden er blevet mindre og konkurrencen større. Kunderne er forvente med, at produkter og ydelser hele tiden udvikler sig til deres fordel.

Derfor er du nødt til at sikre dig, at din virksomhed også i fremtiden kan levere løsninger, der matcher kundernes forventninger.

Hvad enten svaret på kundernes behov i fremtiden er ønsket om billigere, bedre, hurtigere, mindre, lettere…..produkter eller services, så vil løsningen i rigtig mange tilfælde være, at din virksomhed har brug for at udvikle og innovere produkter eller processer ved hjælp af digitale løsninger.

Spørgsmålet er, hvilke digitale løsninger, der er relevante. Det er det en potentialeafklaring kan hjælpe med af afdække. Det kommer vi tilbage til. Første vil vi lige besvare spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at fokusere på at digitalisere.

Digitalisering er blevet et grundvilkår 

Digitalisering ikke er en midlertidig forhindring, virksomheden skal have overstået eller overkommet. Digitalisering er en proces, hvor virksomheden løbende udvikler og forbedrer sine ydelser eller måden, den arbejder på.

Du kan sammenligne det med en proces for produktion, fakturering af kunder eller salg. Det er noget, du hele tiden er nødt til at gøre eller arbejde med, hvis du vil drive en succesfuld virksomhed ind i fremtiden.

At lade være med at digitalisere eller stoppe digitaliseringsprocessen ville være som at lade være med at producere, fakturere eller sælge – virksomheden vil dø.

Den største udfordring når virksomheder skal digitalisere

Det kan være svært for virksomheder at vide, hvor de skal starte digitaliseringsprocessen.

Mange virksomheder tror fejlagtigt, at den største udfordring er at anskaffe og implementere teknologien. Men uanset hvilken teknologi, I ønsker, er der masser af leverandører i markedet i dag. Og især de mere modne digitale teknologier er efterhånden både blevet brugervenlige at benytte og billige at investere i.

Langt den største udfordring for især SMV er ifølge en fokusanalyse fra REG LAB (2018) manglende digital forståelse og kompetencer internt i virksomheden.

Virksomhedsledelsen er bl.a. nødt til at lære at kunne identificere sammenhængen mellem digitale teknologier og forretningspotentialer. Eller sagt på en anden måde, digitaliseringsprojekter og virksomhedsstrategien er nødt til at gå hånd i hånd.

Medarbejderne derimod har i de tidlige stadier af digitaliseringsprocessen (jf. fase 1-3 på digitaliseringstrappen) mindre behov. Det er primært behov for efteruddannelse i at betjene de digitale løsninger, der investeres i. Først når virksomheden er i fase 4-5 på digitaliseringstrappen, vil der være behov for at ansætte medarbejdere med specialiserede digitale kompetencer.

Digitaliseringstrappen - når virksomheder skal digitalisere - house2succeed

Succesfuld digitalisering i mindre virksomheder

Af REG LAB’s analyse fremgår det, at den vigtigste succesfaktor i første omgang er ledelsen. Ledensen har brug for at erhverve sig nogle helt grundlæggende digitale kompetencer. De skal bl.a. lære at forstå, hvordan digitalisering kan skabe forretningspotentiale her og nu samt på længere sigt. At digital omstilling er en udviklingsproces. Efterhånden som både virksomhedens digitaliseringsparathed og de mere avancerede teknologier modnes, kan der satses på mere avanceret teknologier.

Den bedste måde for ledelsen til at erhverve sig de grundlæggende digitale kompetencer er at lave en såkaldt potentialeafklaring.

En potentialeafklaring sikrer bl.a., at I får:

  1. Afdækket hvilke muligheder, din virksomhed har for at udnytte digitalisering til at skabe løsninger, som kunderne også vil købe i fremtiden.
  2. Sikret at digitaliseringen passer med strategien og jeres øvrige fokusområder, så det ikke risikerer at blive nedprioriteret i en travl hverdag.
  3. Identificeret og investeret i de kompetencer, I har brug for, hvis I skal lykkes med at udnytte de digitale muligheder efter implementering.
  4. Sat nogle klare mål og pejlemærker, så I sikrer, I opnår de forventede resultater – og hvis ikke sker, at I får tilpasset planen, inden I bruger for mange resurser på det forkerte.

Når først potentialet er afdækket, og I kender jeres forretningsmål og – potentialet, er det tid til at tænke konkrete løsninger og leverandører.

Tilmeld dig vores gratis webinar, og få mere af vide om, hvordan du laver en potentialeafklaring, hvorfor den giver succes, og hvordan du kommer i gang.

Du kan også booke et gratis kemimøde med os. Du er velkommen til at ringe på 93 950 955, sende en mail på malene@house2succeed.dk eller booke et møde online, når det passer dig. Klik her for at booke møde med det samme.

 

Læs også seneste undersøgelse fra McKinsey, der viser, hvordan købsadfærd har ændret sig markant for B2B virksomheder under COVID19.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *