Hvilken energi spreder du som leder? – det kan være årsagen til den modstand du oplever
Kender du det, at du har behov for at give tingene en ekstra skalle, men energien er bare ikke til det?
Du har sikkert også erfaret, at kvaliteten af dit hårde arbejde bliver langt dårligere, end de gange hvor arbejdet udføres i følelsen af flow og inspiration.
Har du så også lagt mærke til, at din manglende energi smitter af på din omverden?
Der sker en energi udveksling, hver gang vi som mennesker interagerer. Det er det, der gør, at en dårlig oplevelse under et møde kan hænge fast i dig, så du tager humøret og energien med ind i næste møde.
Når skaden er sket, kan det være svært rigtigt svært at vende negativ energi til positiv.
Der er nu alligevel rigtig meget, du kan gøre for at styre den gode energiudveksling:
Et personligt mantra, jeg bruger hver dag, er:
“Alt er energi.
Energi er alt”.
Mit mantra hjælper mig hver dag med at huske på min egen energi. Det er med udgangspunkt i mit mantra, at jeg vælger, hvilken intention jeg møder dagen og andre mennesker med.
For du kan ikke modtage positiv energi, hvis du selv er en tordensky. Loven om tiltrækning forhindrer dig ganske enkelt i det. Ingen kan give dig en god eller dårlig dag, kun dig selv. Dette kan være ‘spacy’ for mange, og det er okay, hvis du ‘står af’.
Giver det til gengæld genklang, så kan du let og hurtigt lege med det, så du lykkes med, altid at få de glade kunder, de nemme salg eller det bedste og gladeste team.
Dette kan du gøre:
Spørg dig selv hver morgen, “hvilken energi vil jeg gerne cirkulere og dermed også modtage?” Og ager herefter ud fra dette ved eksempelvis at lytte til din favorit musik, der med garanti hver gang løfter dit humør og din energi.
Når du lægger kræfter i en opgave, stor såvel som lille, så giv den fokus og energi. Hvis det skorter på energi, så spørg dig selv:
- Hvorfor energien er lav?
- Hvad kan du gøre for at ændre din energi?
- Har du fx mulighed for at ændre rækkefølgen på dine opgaver?
Der er noget om mundheldet “lad lysten drive værket”. Selvfølgelig er de kedelige opgaver, der også skal laves, med hos os alle. Det bliver blot væsentlig hurtigere og bedre eksekveret, når stemningen er til det.
Sidst men ikke mindst, sidder du lige nu og har svært ved at gennemskue, hvor energien skal komme fra? Møder du modstand, selvom du føler dig positiv? Så er det uden tvivl, fordi din indre passion er forklumret og uklar. Derved bliver de signaler og den energi, du udsender, også uklare.
Står du skarpt med din indre passion som kompas, så kan ingen vælte dig. Se dette gratis webinar for inspiration til, hvordan du bliver klar på din indre passion.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!