Det du fokuserer på vokser, så husk at finde det rigtige fokus for dig!

Hvor er dit fokus

“Kig aldrig på lygtepælene, når du kører bil!”
“Du må ikke kigge ned!”
“Du bliver hvad du tænker!”
“Pas på hvad du ønsker, du risikerer at få det!”

Du har uden tvivl hørt et eller flere af disse udsagn, og det er præcise og praktiske sætninger omkring hvad fokus gør for os i praksis.

I mere end 15 år har jeg trænet og udviklet ledere og medarbejdere inden for relationer. Relationen med sig selv, den virksomhed de repræsenterer, kunderne og den karriere de ønsker sig i livet. Hver henvendelse starter ud med at fokusere på alt det, de gerne vil have væk, have mindre af eller undgå….
“Vi skal have færre vanskelige kunder…”
“Vi skal have medarbejderne til, at lade være med at blive påvirket af sure kunder…”
“Jeg vil som leder undgå modstand….”
“Jeg bliver aldrig valgt til jobbet, fordi jeg har mindre uddannelse/forkert alder/forkert køn…”
“Jeg kan ikke bede mine sælgere om at sælge om mandagen, der får de altid kun afslag…”
Jeg kunne egentlig blive ved med eksempler, men jeg er sikker på, at du allerede kan genkende dig selv i mindst ét af disse tankemønstre.

Mit første svar er uagtet situationen: “Hvis det er din overbevisning, så bliver det sandheden!”

For det er netop det, du giver fokus, der vokser. Tankens kraft og dermed loven om tiltrækning, er universets stærkeste lov. Dette bliver gang på gang bevist i videnskabelige og medicinske studier, hvor placeboeffekten gang på gang beviser, hvad tanker og fokus kan gøre.

Så hvorfor er det så svært at tage med ind i erhvervslivet? Vi er så fejlfokuserende og kodet fra barns ben, via uddannelsessystemet og fordums tids ledere, til at fokusere på alt det, der går dårligt, alle fejlene, og hvad vi ikke vil have.
Verden er i transformation, og det kræver, at vi som mennesker og virksomheder er åbne for transformationen. Alternativet er, at vi sakker bagud og går i stå.

Så uanset om du vil forandre og transformere dit lederskab, dit team, din business eller karriere, så starter de gode resultater med dit fokus:

  • Vælg hver dag hvad du vil have fokus på. Også selvom der er lavet et strategisk overordnet fokus. Strategiske fokus kan blive for diffust i hverdagen.
    Vælg i stedet at fokusere på det, du vil have mere af. Hyld de, omend spæde, fremskridt der tages i den rigtige retning. Fokuser på dét, du ønsker skal vokse.
  • Syretest hver dag dit fokus. Det skal være autentisk, positivt og i tråd med din indre overbevisning.
  • Led dig selv og andre ud fra dette fokus….og det rigtige vil vokse.

Du vil transformere dig selv og alt omkring dig. Du vil opnå succes!

Et mantra der hjælper mig til at huske på det rigtige fokus i hverdagen er:

“Where focus goes, energy flows!”

Nysgerrig efter mere? Se dette gratis webinar

Det lyder enkelt, men er svært i praksis. Prøv bare at lægge mærke til, hvor mange gange du i løbet af dagen tænker (og dermed føler) noget, om det du ikke ønsker…..”jeg håber ikke, at det regner…”, “jeg ønsker, at jeg ikke havde så meget….”

Lad transformationen begynde!